Social innovation handler om nye ideer, der løser samfunds- og miljømæssige behov.
Vores AI-løsning indebærer anvendelse af ny teknologi, der målrettet bidrager til at løse en samfundsmæssig udfordring samtidig med, at teknologien bidrager til at skabe nye sociale relationer og partnerskaber.
Der er flere udfordringer, vi skal adressere, når vi arbejder med AI.
For det første er det vigtigt at være bevidst om, hvor vi kan bruge AI, og hvor vi ikke kan. Dette er helt centralt, når vi ønsker at anvende AI på en ansvarlig måde. Det handler her om at gøre sig de nødvendige etiske overvejelser.
For det andet drejer det sig om, at AI skal tilføre værdi og bidrage til at hæve kvaliteten i sagsbehandlingen. Er dette ikke tilfældet, skal AI ikke anvendes. Det handler derfor om at kunne dokumentere værdien og kvaliteten af resultatet.
For det tredje er vores tilgang til ansvarlig anvendelse af AI tæt knyttet til EU’s AI Act. Udfordringen er her at foretage de nødvendige risikovurderinger og konsekvensanalyser, så anvendelse af AI er i compliance med lovgivningen.
MAI LIFE er navnet på vores specialiserede AI-løsning.
MAI LIFE har til formål at bidrage til, at flere borgere i udsatte positioner får en bedre fremtid med social tryghed, uddannelse og job.
Det gør vi med AI-drevne data, der skaber bedre forudsætninger for rette indsatser, mere effektfulde resultater og øget retssikkerhed – til gavn for udsatte børn, unge og voksne.
Der er en række fordele, herunder:
Mindre tid på manuelle skriveopgaver: Mange af de manuelle skriveopgaver, som rådgivere i dag bruger tid på – såsom at indsamle og analysere data, skrive sager og udarbejde dokumentation – vil kunne genereres med AI. AI-assistenten kan indsamle og bearbejde store mængder data hurtigt og præcist, hvilket sparer tid.
Opbygning af relationer: I stedet for at bruge timer på manuelt skrivearbejde, kan sagsbehandleren bruge mere tid på samtaler med for eksempel familier og børn, lave hjemmebesøg eller samarbejde med skole- og sundhedsprofessionelle for at sikre en helhedsorienteret indsats.
Ensartede vurderinger: AI kan hjælpe med at standardisere vurderinger og sikre, at alle børn med samme risikofaktorer modtager ensartede indsatser – baseret på data frem for individuelle fortolkninger fra for eksempel børne- og ungerådgivere.
Bedre kvalitet i komplekse sager: I komplekse sager med flere involverede faktorer – såsom psykisk sundhed, skolegang og familiedynamik – kan AI skabe en holistisk analyse, som sagsbehandleren kan bruge til at planlægge mere sammenhængende og skræddersyede indsatser.
Bedre mulighed for rette indsatser og øget retssikkerhed: Med AI-drevne data giver vores løsning mulighed for hurtigere og bedre hjælp samt øget retssikkerhed – til gavn for både udsatte børn, unge og voksne.
Vi sikrer en høj kvalitet gennem processer, hvor vi udvikler, tester og forbedrer kvaliteten af vores produkt løbende.
Dette sker i et samarbejde mellem AI-partnere, Alexandra Instituttet og Genair8.
EU’s AI Act stiller en række krav til ansvarlig og lovlig anvendelse af AI. Det drejer sig blandt andet om, at der skal være et klart formål med at anvende AI. Det skal dokumenteres, at AI tilfører værdi for eksempel til sagsbehandlingen.
Dernæst skal de nødvendige risikovurderinger og konsekvensanalyser gennemføres, så anvendelsen af AI er i compliance med lovgivningen.
Endelig er det vigtigt, at medarbejdere og ledere bliver uddannet, så de er bevidste om rammerne for ansvarlig og lovlig anvendelse af AI.
Genair8’s AI-løsning er udviklet i Danmark af vores egne eksperter, på baggrund af danske data. Vores AI-løsning er derfor specialiseret til social- og psykiatriområdet i danske kommuner.
Vores team forener avanceret viden om den nyeste AI-teknologi med et indgående kendskab til relevante offentlige og private aktører samt gældende lovgivning.
Vi integrerer den nyeste relevante forskning og mange års faglig erfaring, så vores danskudviklede platform forstår de komplekse sammenhænge i sociale indsatser i kommunerne.
Resultatet er en specialiseret AI-løsning, der leverer præcise og meningsfulde indsigter – tilpasset danske forhold – som styrker sagsbehandlingen og beslutningsgrundlaget i overensstemmelse med lovkrav og bedste praksis.
AI-løsningen er anvendelig uden for Danmarks grænser og kan tilpasses lokale forhold og kultur.
Vores tilgang til etik og ansvarlig brug af AI på socialområdet er forenligt med de anbefalinger, som kommer fra Dataetisk Råd.
Genair8 arbejder ud fra et etisk AI-princip, hvor teknologiens rolle ikke er at erstatte socialfaglige vurderinger, men derimod at støtte og styrke de professionelle i deres arbejde.
Vi tror på, at AI skal bruges med mennesket i centrum og altid med respekt for borgernes rettigheder, værdighed og autonomi.
For at sikre dette, arbejder vi med transparens, fairness og tilregnelighed i vores AI-modeller.
Vi udvikler teknologier, der kan forklares, efterprøves og revideres, så sagsbehandlere og borgere har tillid til AI’s anbefalinger.
Vores systemer er designet til at minimere bias, så beslutninger træffes på et retfærdigt og objektivt grundlag.
Vi tror på, at ansvarlig AI skaber bedre sociale løsninger, når den understøtter fagfolk, respekterer lovgivningen og bidrager til bedre vilkår for udsatte borgere.
Genair8 arbejder derfor aktivt for, at AI ikke kun er en teknologisk udvikling, men en etisk forpligtelse over for samfundet.
Genair8 sætter ansvarlig AI-anvendelse forrest. Vi sikrer en juridisk forsvarlig brug af kunstig intelligens på socialområdet ved at være på forkant med EU’s kommende AI Act og ved konsekvent at overholde GDPR-reglerne.
Vores interne DPO overvåger, at al datahåndteringen lever op til de strengeste krav inden for datasikkerhed og borgernes privatliv.
Gennem denne proaktive tilgang beskytter vi borgernes rettigheder og sikrer, at vores AI-løsninger altid er etisk forsvarlige og transparente.
Vi sikrer beskyttelse af personfølsomme data gennem anvendelse af vores eget lukkede og beskyttede datamiljø i Danmark.
Vi opbevarer vores data i et godkendt hostingcenter i Danmark.
Vi udvikler og tester vores AI i samarbejde med AI-partnerskaber i 2. kvartal af 2025 og er klar til at gå i drift i 3. kvartal.
Vi har et formelt samarbejde med Alexandra Instituttet, som rådgiver og hjælper os med at designe sikre AI-modeller, der kan håndtere personfølsomme data.
Vi har AI-partnerskaber med flere aktører, og vi er også i den afsluttende forhandling med flere.
Vi er i tæt dialog med flere uddannelsesinstitutioner med henblik på at indgå et formelt samarbejde.