AI-DREVET SOCIAL INNOVATION

– der forbedrer og understøtter sagsbehandling, dokumentation og opfølgning på det specialiserede social- og psykiatriområde

Vi er katalysator for udvikling af ny viden om metoder og praksis

Hos Genair8 bruger vi AI til at løse konkrete udfordringer på det specialiserede social- og psykiatriområde.

Det gør vi med AI-drevne data, der skaber bedre forudsætninger for rette indsatser, mere effektfulde resultater og øget retssikkerhed – til gavn for udsatte børn, unge og voksne.

"Vores AI-løsning, MAI LIFE, skal bidrage til, at flere børn, unge og voksne i udsatte positioner får en bedre fremtid med social tryghed, uddannelse og job."

Fundament i AI-drevet Social Innovation

EU’s AI Act

Stiller for eksempel krav til kommunernes brug af AI. Med vores indgående kendskab til EU-lovgivningen sikrer vi, at vores løsning lever op til kravene for ansvarlig anvendelse af AI.

Forskning

Understøtter vores bestræbelser på at opfylde AI-forordningens krav om uddannelse og dokumentation af værdien af AI-løsningen.Vi samarbejder med fagprofessionelle, vidensinstitutioner og private leverandører.

Faglig ekspertise

Er omdrejningspunktet i vores tilgang. Vores AI-løsning skaber kun værdi, når den kobles med en ambition om at udvikle faglig kvalitet.

Specialiseret AI

Der er udviklet målrettet mod det specialiserede social- og psykiatriområde. Vores team har indgående kendskab til praksis og kravene til processer i kommuner og regioner.

Vores indsigt og hands-on erfaring målretter vores AI-løsning

Genair8’s AI-løsning er udviklet i Danmark og er skræddersyet til social- og psykiatriområdet. Vores team forener avanceret AI-teknologi med indgående kendskab til relevante offentlige og private aktører samt gældende lovgivning.

Vi integrerer den nyeste relevante forskning og mange års faglig erfaring, så vores AI-platform forstår de komplekse sammenhænge i for eksempel sociale indsatser.

Resultatet er en specialiseret AI-løsning, der leverer præcise og meningsfulde indsigter tilpasset danske forhold, som styrker sagsbehandlingen, dokumentationen og opfølgningen i overensstemmelse med lovkrav og bedste praksis.

Genair8 ønsker at indgå AI-partnerskaber med offentlige aktører og private leverandører af velfærdsydelser.

Fordele ved vores AI-løsning

Mindre tid på manuelle skriveopgaver

Mange af de manuelle skriveopgaver, som rådgivere i dag bruger tid på, såsom at indsamle og analysere data, skrive sager og udarbejde dokumentation, vil kunne genereres med AI. AI-assistenten kan indsamle og bearbejde store mængder data hurtigt og præcist, hvilket sparer tid.

Opbygning af relationer

I stedet for at bruge timer på manuelt skrivearbejde, kan sagsbehandleren bruge mere tid på samtaler med for eksempel familier og børn, lave hjemmebesøg eller samarbejde med skole- og sundhedsprofessionelle for at sikre en helhedsorienteret indsats.

Ensartede vurderinger

AI kan hjælpe med at standardisere vurderinger og sikre, at alle børn med samme risikofaktorer modtager ensartede indsatser, baseret på data frem for individuelle fortolkninger fra for eksempel børne- og ungerådgivere.

Bedre kvalitet i komplekse sager

I komplekse sager med flere involverede faktorer, såsom psykisk sundhed, skolegang og familiedynamik, kan AI skabe en holistisk analyse, som sagsbehandleren kan bruge til at planlægge mere sammenhængende og skræddersyede indsatser.

Bedre mulighed for rette indsatser og øget retssikkerhed

Med AI-drevne data giver vores løsning mulighed for hurtigere og bedre hjælp samt øget retssikkerhed – til gavn for både udsatte børn, unge og voksne.

Designet og hostet i Danmark

– vi vil gøre Danmark til et foregangsland

Danmark har, ligesom alle andre lande, en række socialpolitiske udfordringer. Der findes næppe noget sted, hvor man har løst de mange sociale, materielle og psykiske problemer, som mange borgere kæmper med. Med den adgang, vi i Danmark har til store mængder data, burde vi være helt i front. Det er vi desværre ikke – og det vil vi med vores AI-løsning være med til at ændre.

Vi befinder os i en tid, hvor nye teknologier og innovative redskaber udvikles med stor hast, og hvor vi i dag har adgang til mange flere værktøjer end for blot få år siden. Men disse værktøjer opstår ikke automatisk som følge af ny teknologi. Det forudsætter en målrettet udvikling, eksperimenter og systematisk arbejde med at udnytte eksisterende data bedre – et arbejde, der kræver samarbejde mellem centrale interessenter.

De nye AI-relaterede teknologier anvendes allerede med stor succes på andre velfærdsområder, for eksempel til diagnosticering af kræft.

Nu vil vi sikre, at teknologien også udvikles og udnyttes til at løse de udfordringer, vi ser på det specialiserede social- og psykiatriområde.